De internationale søvejsregler

I Danmark gælder de internationale søvejsregler fastsat af IMO, samt lokale bestemmelser og regler fastsat af lokale og nationale myndigheder. 

​​Skibe bevæger sig frit over hele kloden. I mange områder på kloden har der langt tilbage i tiden været tæt trafik af skibe. I England begyndte man derfor allerede i slutningen af 1700-tallet at interessere sig for at opstille regler for lanterneføring og regler for sejlads for at undgå, at skibe kolliderede med hinanden.

Dette resulterede i nogle almindelige "regler til forebyggelse af sammenstød på søen” i 1840. Reglerne blev sat i kraft i England i 1846. Blandt de første lande, der fulgte dette engelske initiativ, var Danmark, og efterhånden blev der vedtaget internationale regler for sejlads. ​

 

I dag administreres reglerne i FN’s søfartsorganisation IMO (International Maritime Organization) med hovedsæde i London. Søvejsreglerne og evt. tilføjelser eller rettelser vedtages i IMO som anbefalinger (recommendations) og ratificeres efterfølgende af de enkelte lande.

I Danmark er ”De internationale søvejsregler” sat i kraft ved bekendtgørelser fra Søfartsstyrelsen. Den officielle udgave af søvejsreglerne, benævnt ”De internationale søvejsregler med kommentarer”, udgives af I.C. Weilbach på foranledning Søfartsstyrelsen.

Kommentarerne til reglerne er lige så vigtige som selve reglerne. Kommentarerne er udarbejdet for at tydeliggøre en af og til lidt vanskeligt tilgængelig lovtekst og forklare denne i et let forståeligt sprog. Ligeledes udvider kommentarerne også regelteksten ved at give forklaringer på, hvorledes reglerne skal anvendes i praksis.

Trafiksepareringer

I de internationale søvejsregler, regel 10, er foreskrevet regler for sejlads i trafiksepareringssystemer. ​​

I danske farvande er der adskillige trafiksepareringssystemer. Trafiksepareringer, dybvandsruter og gennemsejlingsruter er til for at sikre erhvervstrafikken i de danske farvande. Oprettelse af trafiksepareringer og de særlige ruter for erhvervstrafikken er også til gavn for fritidssejlerne, som herved får en indikation af det almindelige sejladsmønster for de større skibe.


Fra broen af et stort skib er det ofte vanskeligt at se en jolle eller et mindre fartøj, som derved risikerer at blive sejlet ned, hvis de befinder sig i separerings- eller rutesystemerne. Risikoen for at blive sejlet ned er især til stede under nedsat sigtbarhed. Derfor bør fritidsfartøjer af alle kategorier også for deres egen skyld holde sig væk fra separerings- og rutesystemerne.

Hvis man som fritidssejler har behov for at krydse en trafikrute, skal det uden for trafiksepareringerne og altid forgå i så vinkelret en skæring som muligt.