AIS står for Automatic Identification System. I Danmark er det Søfartsstyrelsen, har ansvaret for drift og vedligeholdelse af det landbaserede AIS-system. AIS er et automatisk informationssystem, der muliggør udveksling af oplysninger mellem skibe samt mellem skibe og landstationer, og som kontinuerligt registrerer og opsamler oplysninger om skibes sejlads.
Et AIS-udstyret skib udsender kontinuerligt – over to kanaler i det maritime VHF bånd – datameddelelser om f.eks. skibets navn, position, kurs, fart, dybgang, skibstype samt oplysninger om skibets last m.m. via radioforbindelse til andre AIS-udstyrede skibe eller landbaserede AIS-stationer. Rækkevidden er ca. 30 sømil afhængig af VHF-senderens antennehøjde.
Særligt vigtige farvandsafmærkninger (fyr eller bøjer) kan også udstyres med AIS og udsender så datameddelelser kaldet ”Aids-to-Navigation Reports”. Alle disse meddelelser kan vises på et skibs elektroniske informationssystem.
En AIS transponder (sender/modtager) skal kobles til en VHF-sender/modtager og en GPS. En AIS-installation er ukompliceret – den fylder ikke meget – og den trækker ikke meget strøm.
Der findes 2 AIS-klasser:
Et klasse A system, som kan anskaffes til alle fartøjer, såfremt fartøjet har en godkendt radiostation. IMO (International Maritime Organization) kræver, at næsten alle erhvervsskibe over 300 bruttotons skal være udstyret med klasse A system (f.eks. er krigsskibe undtaget).
Endvidere vil der komme EU-krav om, at fiskeskibe over 15 meter i længde skal være udstyret med klasse A system.
Et klasse B system, som må anvendes af bl.a. fritidsfartøjer. Klasse B meddelelser bliver kun vist, hvis der er plads i VHF-båndet.
AIS I FRITIDSFARTØJER
Nogle brugere har kun en AIS-modtager, der viser de informationer, man kan modtage i det område, man befinder sig. Der altså ingen andre, der kan se ens tilstedeværelse i området. Det bliver dog mere og mere almindeligt, at fritidssejlere anskaffer en AIS-transponder. Herved kan man se andre skibes AIS-mål på sin radar/kortplotter, og da transponderen sender meddelelser ud, kan andre fartøjer ligeledes se ens fartøj på deres radar/kortplotter.
Læs altid instruksen, der følger med AIS-udstyret, inden det tages i brug.
AIS er en klar bidrager til forbedret sejladssikkerhed også for lystsejlere.
Joined Rescue Coordination Center (JRCC) anvender input fra det danske landbaserede AIS-system i overvågningen af danske farvande, og informationen her fra anvendes bl.a. ved disponering af eftersøgnings- og redningsoperationer.
AIS giver en forbedret situationsforståelse såvel i dagslys som om natten samt i usigtbart vejr.
Såfremt man kan se AIS-billedet på søkortplotteren og/eller radaren, så vil man ikke være i tvivl om, hvorledes man skal forholde sig over for de fartøjer omkring en, der optræder med et AIS-spor. Man kan umiddelbart se position, kurs og fart på de omkringliggende fartøjer og kan dermed bedre bedømme, hvilke konsekvenser ens egne handlinger vil få i forhold til de omkringliggende fartøjer med AIS.
Billedet viser, at eget fartøj (rød markering) er på vej øst om Fynshoved og utvivlsomt vil møde Katrine Krog i det smalle løb nord for Fynshoved. Fartøjsføreren kan umiddelbart bedømme situationen og tage de nødvendige forholdsregler inden mødet med det andet fartøj i løbet.
Men husk, at man ikke kan forvente, at alle fartøjer i området har AIS om bord, så der kan være skibe, man ikke kan se!
I tilfælde af uheld, havari m.v. giver AIS de assisterende enheder og myndigheder og ikke mindst SOK en væsentligt forbedret mulighed for at lokalisere en havarist, også selv om havaristens AIS som følge af havariet skulle være slukket – idet SOK registrerer alle AIS-oplysninger. God viden om en havarists position medfører generelt kortere eftersøgningstid og giver dermed forbedret mulighed for redning af menneskeliv og værdier.
AIS-FAKTA DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ:
1. Anvend kun typegodkendt CE-mærket udstyr.
2. Tildeling af MMSI (Maritime Mobile Service Identity) numre.
En AIS sender på to VHF-kanaler og anvender et 9-cifret nummer (MMSI) som identifikation. Et MMSI-nummer til radioudstyr i skibe tildeles af Søfartsstyrelsens afdeling for Søfarende og Certifikater, pt. (2020r et gebyr på kr. 720,-. Hvis fartøjer har en registreret VHF-radio i forvejen, tildeles MMSI-nummeret dog uden beregning.
3. AIS klasse A og B begrænsninger.
Da der på grund af båndbredden er pladsbegrænsninger på AIS VHF-kanalerne, sker der en prioritering af de indkommende meddelelser i systemet.
Klasse A positionsmeddelelser vil altid blive prioriteret. I det omfang, der skulle være rigtig mange AIS-bærende skibe i et område, indskrænker systemet automatisk dækningsområdet, således at det kun er skibe, der er tæt på, der bliver prioriteret (og dermed vist). Klasse B stationer vil i dette tilfælde ikke få plads på AIS link (og de vil dermed ikke blive plottet). Man kan altså ikke være 100% sikker på, at man bliver set af andre skibe, når man sender AIS-meddelelser ud.
4. AIS er ikke en smart radar.
Der er blandt en del fritidssejlere den opfattelse, at AIS kan erstatte en radar og omvendt. Dette er lodret forkert. AIS og radar er to af hinanden uafhængige navigationshjælpemidler, som begge på hver deres måde giver navigatøren forskellige informationer om sejladsen. Den ene udelukker altså ikke den anden, men de supplerer hinanden og giver navigatøren forskellige informationer. Det er i forbindelse med brug af AIS vigtigt at iagttage følgende:
Stol ikke blindt på andre skibes AIS-oplysninger. Man er bekendt med, at nogle skibe udsender forkerte AIS-oplysninger om kurs og fart.
Forveksl aldrig AIS med RADAR og naviger derefter.
5. AIS i forbindelse med Search And Rescue
AIS indgår ikke i det verdensomspændende nød- og sikkerhedskommunikationssystem Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS). Der er set eksempler på AIS klasse B udstyr, der sælges med en nødsignals-sendefunktion, der, når den udløses, sætter transponderen til at udsende teksten ”MAYDAY”. En sådan funktion anses for at være meget uhensigtsmæssig, eftersom AIS ikke er en del af GMDSS. Der er ikke, som der er på VHF kanal 16 og GMDSS, ”lyttevagt” på AIS, og der vil derfor ikke være nogen sikkerhed for, at en sådan nødmelding vil blive registreret i tide af nogen relevante myndigheder eller andre fartøjer. Det er derfor vigtigt at forstå, at man ikke kan stole på, at nødknappen på en AIS-transponder er ensbetydende med et autoriseret nødopkald.
Der er imidlertid ingen tvivl om, at AIS bidrager positivt i sporingen af nødstedte fritidssejlere. Såfremt sejleren anvender AIS aktivt (bruger en transponder), forbedres JRCC’s muligheder for hurtig og målrettet undsætning af havarerede lystsejlere ganske betydeligt. Også selvom fartøjets transponder som følge af havari skulle være ophørt med at fungere, idet JRCC ”gemmer” AIS-data, hvilket betyder, at eftersøgning/assistance typisk vil indledes på den position, hvor havaristen sidst er set aktiv.