Sejler du i en motorbåd, skal du dreje båden og styre med vinden. Sejl 50 til 100 m med vinden, drej båden skarpt rundt og tag gassen af motoren. Styr op mod vinden og læg båden på vindsiden tæt ved den overbordfaldne. Sæt motoren i frigear og lad vind og bølger standse båden. Du skal aldrig bruge propellen, når du er i nærheden af den overbordfaldne.

Større motorbåde har ofte en lille gummibåd og en redningsflåde som en del af sikkerhedsudstyret. Begge dele er gode hjælpemidler, når du skal hjælpe en overbordfalden om bord igen.
Er personen bevidstløs eller stærkt forkommen, er det nødvendigt at komme i fysisk kontakt med ham eller hende. Dette kan lade sig gøre fra en gummibåd, badeplatform eller en badestige.

Hvis motorbåden ikke har en badeplatform, bør du montere en solid og lang badestige på hækken. Stigen skal kunne udløses fra vandet.

I en sejlbåd har du valget mellem at manøvrere med eller mod vinden. Vælger du at manøvrere med vinden, skal du sejle med vinden 90 grader ind fra siden. Fortsæt til du er klar til at bjærge den, som er faldet over bord. Drej båden til du har vinden ind fra modsat side. Afpas drejet, så stævnen peger mod vinden, og båden stopper, når du er tæt på den person, der er faldet over bord. I hård vind kan det være en fordel at manøvrere mod vinden ved at sejle i et ottetal. Ved at sejle mod vinden undgår du at bomme. 

I en sejlbåd vil der altid være noget, du kan bruge til at hjælpe en person ombord igen. Fx spil, fald og skøder, som man kan hejse med. En stormfok kan også bruges som redningssejl. Selv med et spil er det tungt – meget tungt – at hale en person op fra havoverfladen. Forudsætningen er at den person, der er faldet over bord, selv kan hjælpe til.

Bruger du storskødet som talje og bommen som kranarm, er bomdirk eller kickingrod ikke dimensioneret til at bære over 100 kg. for enden af bommen. Derfor kan det være nødvendigt at sikre med ekstra ophal fx ved at sætte storsejlsfaldet fast ved løftepunktet eller ved at understøtte bommen.

Lig helt stille med armene ind til kroppen og benene bøjet op under dig – bevægelse køler dig hurtigt.

Denne stilling kaldes også HELP (Heat Escape Lessening Posture). Forsøg ikke at svømme i land, med mindre afstanden er meget kort. Bliv ved båden – så har du større mulighed for af blive fundet af en redningshelikopter eller et andet skib, der lettere kan få øje på en båd end på et menneske. 

Hvis du falder i vandet, er risikoen for at dø af kulde større end risikoen for at drukne. Kulden bider sig fast og tærer på kroppen længe efter, at du er oppe af vandet, og jo lavere din kropstemperatur synker, jo mere alvorlig er skaden, og jo hurtigere skal du behandles.

Hvis din kropstemperatur falder til under 35 grader, er du let kuldeskadet. Så ryster du kraftigt over hele kroppen og har svært ved at tale. Falder temperaturen til 32 grader, forsvinder rystelserne, og du kan blive bevidstløs. Men du kan stadig reddes – kropstemperaturen skal helt ned på 25 grader, før kroppen giver op.

Skal du have varmen tilbage i kroppen på en kuldeskadet, så start med at få ham ud af det våde tøj. Pak kroppen ind i tæpper og læg armene over brystet i et tæppe for sig. Tæpperne må ikke være varme – for hurtig opvarmning åbner hudens blodkar, så den indre varme siver ud af kroppen. Hænder, fødder og hoved skal være pakket godt ind. Opvarmningen kan tage flere timer, men når den kuldeskadede kommer til sig selv, så giv ham varme, søde drikke, der hjælper til at varme kroppen op indefra.