I år lancerer vi synlighedskampagnen med titlen ”Undgå at ende som fiskeføde”. Kampagne lancerer produktet "Fiskeføde - Fremstillet af uforberedte sejlere og fiskere"
Målet med budskabet ”Undgå at ende som fiskeføde” er at råbe folk op og få flere sejlere og fiskere til at tænke over, hvordan man sejler sikkert. Svaret er helt enkelt: Følg de fem sejlråd, læs mere på sejlsikkert.dk og download SejlSikkert-app’en. Kampagnen drives i samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden
Kampagne-elementer i havne og i klubber:
Som en del af kampagnen lancerer vi en fysisk flaske med en etiket, hvorpå der står "Fiskeføde- et organisk produkt fremstillet af uforberedte sejlere og fiskere” samt de 5 sejlråd. Flasken indeholder rigtig, organisk fiskeføde. I uge 21 får 498 SejlSikkert-ambassadører, havnefogeder og sejlklubklubformænd tilsendt en flaske med "Fiskeføde", som de kan stille i klubhuset eller på havnen. De får også to forskellige "Fiskeføde"-plakater i kraftigt materiale, så plakaterne kan hænge udenfor. Plakaterne hænges op et sted på havnen, hvor de tiltrækker opmærksomhed.
Fiskeføde-film
Som en del af "Fiskeføde"-kampagnen er der produceret en række film, som kommer til at køre på Facebook og YouTube helt frem til slutningen af oktober. Hovedfilmens fokus er: "Undgå at ende som fiskeføde. Følg de 5 sejlråd og download SejlSikkert app'en". Derudover er der produceret en film om hvert af de fem sejlråd samt tre film om henholdsvis skipperansvar, redningsvest og sikkerhed i stille vejr. Planen er at få vist filmene, hvor sejlere og fiskere færdes digitalt.