1VHF-radioen er din livline til land i en nødsituation

Et enestående redskab, hvis du kommer i nød

Hvad er en VHF-Radio?

VHF står for Very High Frequency og er en trådløs radiotelefon. En stationær radio har typisk en rækkevidde på 30 ca. sømil, mens en bærbar rækker 3-5 sømil. Den fylder ikke meget og er let at installere og betjene. Med kanal 16 som nødkanal understøtter VHF radioen et grundlæggende element for søsikkerheden, nemlig viljen og evnen til gensidigt at hjælpe hinanden hvis der opstår et behov. Det er derfor meget vigtigt, at alle skibe lytter til kanal 16, når de er på vandet. Erhvervsskibe har lyttepligt, fritidsfartøjer bør også lytte!

Hvad er DSC?

DSC står for Digital Selective Call, og er et vigtigt led i det verdensomspændende nød- og sikkerhedssystem GMDSS (Global Maritime Distress and Safety System). Opkald via DSC sker på kanal 70, der er en digital kanal. DSC radioen giver en tone, når den modtager et opkald og gør på den måde opmærksom på, at der er radiotrafik til dig. Tonen varierer efter, hvilken type kald det drejer sig om. På radioen kan du samtidig se, hvem der kalder dig, og hvilken kanal du skal benytte for at svare. Ved nødmelding på VHF’en alarmerer du både den officielle redningstjeneste og skibe i nærheden. Ved et tryk på den røde ”distress”-knap sender du både nødalarm, MMSI og position til den officielle redningstjeneste og skibe i nærheden.

Kanal 16

Kanal 16 på din VHF radio er den maritime nødkanal, der aflyttes af Lyngby Radio i alle danske farvande og af alle erhvervsskibe på havet. Fritidsfartøjer bør også lytte. Den bedste hjælp kommer ofte fra de skibe, der er tættest på dig, som enten hører nødkaldet direkte eller bliver dirigeret via Lyngby Radio. Med din VHF radio kan du tale med andre sejlere, men vigtigst af alt er, at VHF gennem årtier har bevist sit værd til effektiv kommunikation ved redningsaktioner. VHF giver mulighed for direkte kontakt med skibe i området, Lyngby Radio, redningsfartøjer og evt. helikopter. Lyngby Radio lytter på kanal 16 og overvåger DSC alarmer 24 timer i døgnet – året rundt!

DSC en ekstra sikkerhed

DSC har en alarmknap – den røde ”distress”-knap. Ved blot et enkelt 5 sekunders tryk på denne, sender du en nødalarm til Lyngby Radio og alle skibe i et stort område. Alarmen fortæller, hvem du er, og hvor du er. Nødalarmen er DSC systemets vigtigste funktion,
men du kan også foretage direkte opkald til andre skibe via DSC systemet. Det sker via et MMSI-nummer, der, næsten som et telefonnummer, giver en opkaldstone hos den, du kalder. Alle erhvervsfartøjer og mange fritidsfartøjer har DSC.
VHF radioen er din livline til land i en nødsituation.

Husk at få indkodet MMSI nummer
– og tilsluttet GPS

For at anvende DSC systemet skal radioen derfor have indkodet en individuel identifikation, der kaldes et MMSI nummer. Er dette nummer ikke indkodet, fungerer DSC ikke – heller ikke alarmfunktionen! For at fortælle din position, skal den stationære radio desuden være koblet til en GPS. Mange nyere VHF radioer har en indbygget GPS modtager. Hvis din radio viser positionen i displayet har den indbygget GPS DSC systemet findes i dag på stort set alle stationære VHF radioer og har også vundet indpas på mange håndholdte radioer. Men dit skibs MMSI nummer skal indkodes for at systemet virker.

Kræver SRC certifikat og kaldesignal

Som fritidssejler kræver brug af en VHF med DSC et SRC certifikat (Short Range Certificate) Vhf certifikatet få du ved at gå til prøve hos en godkendt udbyder. Dit skib skal desuden have et VHF ”kaldesignal” og et ”MMSI-nummer” for DSC som du får hos Søfartsstyrelsen.

Bærbar eller stationær VHF?

En VHF radio kan du finde til priser fra ca. 1.000 kr. til mange tusinde kr. - både i stationære og bærbare modeller. Har du mulighed for at installere en stationær radio, bør du normalt vælge den, da den har størst rækkevidde. En stationær radio sender nemlig med større effekt end en bærbar, og samtidig vil du kunne montere en større og højere placeret antenne. I mindre fartøjer, hvor det ikke er muligt at montere en stationær radio, bør du have en bærbar VHF om bord. Som en ekstra sikkerhed er det også en god ide at have en bærbar VHF som ekstraudstyr. Den giver sikkerhed, hvis strømmen skulle svigte, eller hvis skibet må forlades. Selvom rækkevidden er mindre med en bærbar VHF, kan du komme i kontakt med andre skibe i nærheden, og i kystnært farvand er chancen for at blive hørt af Lyngby Radio også god. Ved anskaffelse så husk at tjekke, at den bærbare radio er vandtæt, og om den evt. kan flyde.

 

Tre forskellige modeller af håndholdte VHF'er

2Med eller uden DSC?

Sådan virker DSC med GPS

Det absolut mest sikre valg er en VHF med DSC. En radio med DSC har en nødfunktion der kan sammenlignes med brandalarmen: ”slå ruden ind, så kommer der hjælp”. Du skal blot trykke på radioens røde alarmknap, ”distress”-knappen, så sender radioen en alarm til Lyngby Radio og skibe i området.

Når du trykker på radioens røde alarmknap, ”distress”-knappen, udsender radioen en digital alarm, der fortæller:

  • at du har brug for hjælp
  • hvem du er – via dit MMSI nummer
  • hvor du er – via din GPS, såfremt den er tilkoblet radioen eller indbygget i den.

Alle skibe med DSC i området og Lyngby Radio vil i samme øjeblik modtage din alarm, og en redningsaktion vil blive sat i gang. Den efterfølgende radiokontakt (”nødtrafik”) foregår, som ved andre nødkald, på kanal 16. Fordelen ved at udsende alarm via DSC er, at alle dine data bliver sendt sammen med alarmen, og at der på alle skibe i et stort område vil lyde en særdeles høj og meget gennemtrængende opkaldstone. Desuden vises dine data på DSC-skærmen. Som ekstra sikkerhed vil din alarm automatisk blive genudsendt ca. hvert 3. minut, indtil Lyngby Radio med en DSC kvittering har bekræftet, at du er blevet hørt. Kvitteringen ”Distress acknowledge” vises på radioens skærm. Kvitteringer fra skibe sker på kanal 16. Den digitale alarmering er afsluttet efter få sekunder, og den videre kommunikation (nødkald og nødmelding) foregår på kanal 16.

Husk: Uden MMSI nr. indkodet fungerer alarmfunktionen ikke!

Husk: Uden indbygget GPS eller GPS tilslutning viser alarmkaldet ikke nøjagtigt, hvor du er.

 

VHF radio med "Distress" knap på forsiden

3Sådan gennemfører du et nødopkald

Nødkald på VHF radioen

Nødalarm med DSC:

Tænd radioen
Tryk 3 – 5 sekunder på den røde ”distress”-knap
Påfør evt. nødsituationens art – det er muligt via tasterne.
Send derefter nødkald på VHF kanal 16:

Nødkald på VHF kanal 16:

Tænd for radioen

Vælg kanal 16

Hold sendetasten på mikrofonen inde og send: 

- Mayday, Mayday, Mayday ” (3 gange)
- Her er ”Skibets navn”, ”Skibets navn” , ”Skibets navn” (3 gange)
- Skibets kaldesignal (1 gang)
- Evt. MMSI nr. – hvis du har udsendt DSC nødalarm (1 gang)

Hold en kort pause og send nødmelding

- Mayday
- Her er ”Skibets navn”
- Skibets kaldesignal´
- Evt. MMSI nr.

Oplys

- Nøjagtig position
- Situationens art
- Antal om personer bord
- Kendetegn på båden
- Andet der kan have betydning for redningsarbejdet – som fx vind, bølger, sigt

Slip sendetasten og afvent svar fra Lyngby Radio eller skibe i nærheden. Hvis du ikke får svar, så gentag proceduren.

Bevar roen, tal tydeligt og i et naturligt stemmeleje. Undgå misforståelser ved fx at nævne alle tal enkeltvis for din position. Hold besætningen orienteret om situationen og fortæl om nødproceduren. Lyngby Radio vil spørge om supplerende oplysninger og alarmere JRCC (tidl. SOK). Hvis du ikke får fat i Lyngby Radio, men et andet skib (f.eks. ved brug af en bærbar VHF), så bed skibet videresende din Mayday som en Mayday Relay.

4Test din radio

Mere generelt om VHF radio og vedligeholdelse

Sikkerhedsudstyr bør testes jævnligt. Du kan teste din VHF ved at kalde Lyngby Radio på kanal 16. Du kan også aftale med et andet skib at kalde på en af ”lystfartøjs-kanalerne” fx L1 og L2 eller ”interskibs-kanalerne” fx kanal 6, 8, 72 og 77. Overalt i Danmark er det Lyngby Radio, der fungerer som kystradio og alarmeres. I udlandet skal du orientere dig om, hvem der er kystradio, og hvilke arbejdskanaler de bruger. Internationalt foregår nødkommunikation  på kanal 16 og proceduren den samme. Nødkommunikationen foregår på engelsk

 

Forskellige opkald med VHF og DSC

Du kan foretage fem forskellige former for opkald via en VHF/DSC radio. De fire første har hver et særligt signal. Sæt dig i god tid ind i hvordan disse opkald foretages fra din radio

Mayday / DSC Distress Alert Mayday 

Mayday / DSC Distress Alert Mayday er nødsignalet, som anvendes, når der er overhængende fare for tab af menneskeliv, og der er behov for øjeblikkelig hjælp. Den efterfølgende kommunikation på kanal 16 kaldes nødtrafik. Under nødtrafikken er det udelukkende involverede skibe og kystradioen, der må benytte kanal 16. Meldingen ”Seelonce Mayday” er en påmindelse til andre om at holde sig helt tavse. Al radio-kommunikation, der sker i forbindelse med nødtrafik, indledes med ordet Mayday udtalt én gang. Når redningsaktionen og nødtrafikken slutter, udsender Lyngby Radio meldingen ”Seelonce Feenee”.

Mayday Relay / DSC Distress Relay Alert Mayday Relay

Mayday Relay / DSC Distress Relay Alert Mayday Relay benyttes af et skib eller en Lyngby Radio til at udsende Mayday på vegne at et andet skib i nød. Fx fordi dette skib ikke selv har VHF rækkevidde nok. Hører du et Mayday, der ikke bliver besvaret af kystradioen eller andre, skal du kvittere den nødstedte og derefter fra din VHF radio videresende oplysningerne i nødkaldet som Mayday Relay på kanal 16. Bemærk at det kun er Lyngby Radio, der må benytte DSC Distress Relay Alert, mens skibe skal sende Mayday Relay på kanal 16.

Pan Pan / DSC Urgency Call Pan Pan

Pan Pan / DSC Urgency Call Pan Pan er ”ilsignalet” (Haster-signal), som kan sendes i alvorlige og faretruende situationer, hvor der dog ikke er fare for tab af menneskeliv. Det kan typisk dreje sig om akut behov for slæbeassistance, lægehjælp eller lignende. Pan Pan kræver lige som Mayday, at ikke involverede er tavse på kanal 16.

Securité / DSC Safety Call Securité

Securité / DSC Safety Call Securité benyttes til sikkerhedsmeldinger. Hvis du fx har set en drivende genstande eller andet, der er til fare for skibstrafikken, kan du benytte opkaldet securité. En sikkerhedsmelding annonceres på kanal 16, mens selve meldingen udsendes på kanal 6. Lyngby Radio skal derefter kontaktes med nærmere oplysninger. Lyngby Radio udsender fast sikkerhedsmeldinger med navigationsadvarsler kl. 01.33 – 05.33 – 09.33 – 13.33 – 17.33 – 21.33. Meldingerne annonceres på kanal 16 og udsendes på områdets arbejdskanal. Du vil også kunne opleve sikkerhedsmeldinger udsendt som DSC Safety Call fra andre skibe, typisk erhvervsfartøjer der behersker DSC professionelt.

Du kan også læse navigationsadvarslerne samt skydeadvarsler og Efterretninger for Søfarende på Søfartsstyrelsens hjemmeside:
Link til nautisk information

De samme oplysninger vises på SejlSikkert appen: 
Link til SejlSikkert appen
 

Rutinekald / DSC Routine Call

Almindelige opkald til andre skibe eller Lyngby Radio kaldes rutinekald (og har ikke et særligt ”signal”). Med VHF kan du kalde et andet skib, du vil i kontakt med, på kanal 16. Her aftaler I, hvilken interskibskanal I vil benytte til selve samtalen. Lyngby Radio kalder du på områdets arbejdskanal. Derefter fortæller de, hvilken kanal I evt. skal forsætte på. Vil du benytte DSC Routine Call til et skib, skal du benytte det pågældende skibs MMSInummer og vælge den kanal, selve samtalen skal foregå på. Lyngby Radio har MSSI nummer 002191000.

 

Andre muligheder for en livline til land

Priserne på avanceret elektronik til båden er efterhånden nede, hvor fritidsskibe kan deltage ikke mindst når det gælder sikkerheden om bord.

EPIRP og PLB

EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon) og PLB (Personal Location Beacon) fungerer næsten ens. Ved aktivering afsendes alarmsignaler til redningscentre via satellitter. Satellitterne kan pejle dig, og en redningsaktion kan straks begynde.
En EPIRB er en relativ stor nødsender, der kan sende nødsignaler i mindst 48 timer. Den anvendes af større lystfartøjer på langfart og af erhvervsskibe. PLB (Personal Location Beacon) er en mindre udgave af en EPIRB og kan fx være i lommen. Den kan sende nødsignaler i mindst 24 timer, hvilket er ideelt til lystbåde i kystnære farvande. Helt suveræn sikkerhed får du, hvis der er GPS i din PLB eller EPIRP, da den udsender din præcise position. En PLB og EPIRP skal kodes med dit MMSI nummer og registreres i Søfartsstyrelsen. (Selvom navnet antyder, at PLB er personlig, registreres den altså med skibets data.) Du skal desuden have et SRC certifikat.

AIS

Med AIS-modtager (Automatic Identification System) kan du se alle erhvervsskibe i området og samtidig se deres kurs, fart og MMSI nummer. Dette giver en øget sikkerhed i trafikerede farvande. Du kan også se de fritidsfartøjer, der har en AIS transponder. En AIS transponder afsender skibets kurs, fart og MMSI nummer. AIS er et krav for erhvervstrafikken og giver en ekstra sikkerhedsfaktor i en fritidsbåd. I dag har ganske mange fritidssejlere en AIS-modtager.

Du kan også se de fritidsfartøjer, der har en AIS transponder. En AIS transponder afsender skibets kurs, fart og MMSI nummer.
AIS er et krav for erhvervstrafikken og giver en ekstra sikkerhedsfaktor i en fritidsbåd. I dag har ganske mange fritidssejlere ligeledes en AIS-modtager.

AIS SART

En AIS SART kan være ganske lille og ligge i redningsvesten, men rækker kun få sømil. En AIS SART er derfor ikke en nødsender. Den benyttes derfor typisk som Mand Over Bord alarm og af fx dykkere. Med en AIS SART (AIS Search and Rescue
Transmitter) om bord kan du sende en alarm til skibe i nærheden om, at du behøver hjælp. Ved aktivering vil der blive vist et nødsignal på skibenes AIS skærme, og de kan omgående komme til assistance. En AIS SART erstatter ikke en EPIRP eller PLB.

Gul PLB og en rød MOB SART

5Ofte stillede spørgsmål om VHF og DSC

FAQ

Spørgsmål og svar om VHF og DSC

Hvad har AIS med VHF at gøre?

AIS (Automatic Identification System) sender og modtager via VHF systemet. Med en AIS modtager og kortplotter kan du følge de skibe omkring dig, der udsender AIS signal. AIS er et krav for erhvervstrafikken. Ønsker du selv både at modtage og sende AIS, skal du anskaffe en AIS transponder. Der findes forskellige løsninger som fx VHF/DSC-radioer med indbygget AIS modtager, selvstændige AIS enheder og kortplottere med indbygget AIS.

Er VHF radioen på vej ud?

Det er den på ingen måde. VHF kanal 16 repræsenterer en næsten 100 år gammel nødprocedure, mens DSC (kanal 70) er den nyeste kontaktfacon. Både VHF og DSC vil fortsat være enestående redskaber, hvis du kommer i nød.

Hvad kræves for at have en VHF?

For at have VHF kræver det en registrering som skibsradiostation hos Søfartsstyrelsen. Dermed får du et kaldesignalbevis med et kaldesignal og et MMSI nummer som er bådens identitet. Og husk – uden at indkode MMSI nummeret, fungerer DSC i radioen ikke!

Hvad kræves for at bruge radioen?

For at du må anvende en VHF radio, skal du som minimum har et VHF/SRC certifikat. Dette gælder også for en håndholdt VHF radio.

Kræver VHF/SRC certifikat undervisning?

Det er ikke et krav, at du skal have modtaget undervisning. Selvstudie er også tilladt, selvom det anbefales at deltage i et kursus hos en sejlerskole eller lignende. 

Skal jeg op til en prøve?

Ja, du skal aflægge prøve for at få et certifikat. De godkendte udbydere afholder prøver rundt omkring i landet og hos forskellige kursusudbydere. Læs mere her om SRC-prøver Link til SRC prøver

Gælder mit gamle VHF certifikat stadig?

Med et ældre VHF certifikat må du stadig anvende en VHF radio uden DSC. Har du derimod købt en radio med DSC, skal du have et SRC certifikat.

Hvad er forskellen på et SRC og ROC?

SRC er det lovpligtige certifikat for lystsejlere, og ROC er certifikatet for erhverv. I forhold til SRC er ROC udvidet med dybere kendskab til nødprocedurer og med praktisk, erhvervsmæssig brug af udstyret, herunder kendskab til radiokommunikation på engelsk. Der er undervisningspligt til ROC.

Jeg har en lille bærbar VHF, behøver jeg et certifikat?

Ja. Enhver brug af en maritim VHF kræver et certifikat. Det samme gælder, hvis du har en PLB eller en EPIRB.

 

 

Dette dokument er ikke tilstrækkelig til undervisningsbrug, da omtalen af emnerne er meget forkortet.