Der er mange joller i Danmark
En stor del af alle de danskere, der hvert år nyder en del af fritiden på vandet, sejler i en af de ca. 350.000 joller, der findes i Danmark. En ”jolle” er i denne sammenhæng defineret som en primært åben båd under 6 meters længde. Oftest har jollen påhængsmotor – som i øvrigt kan være så kraftig, at man kan komme ind under bestemmelserne om speedbådskørekortet.
Mange joller er ikke sikre nok
En stor del af de gamle joller lever ikke op til nutidens standard for stabilitet og flydeevne dvs. evnen til at holde sig flydende, hvis de skulle blive fyldt med vand. Statistikken taler sit tydelige sprog. Op mod halvdelen af de fritidssejlere, der hvert år mister livet, er mænd, der falder over bord fra en jolle. Det antages, at jollernes ringe stabilitet er den væsentligste årsag til ulykkerne og – modsat hvad de fleste tror – skyldes ulykkerne nu ikke længere, at mændene falder over bord, fordi de står op i jollen for at lade vandet ud over siden.
Officielle krav til jollers stabilitet og flydeevne
Helt op til slutningen af 70’erne var der ingen egentlige krav til jollers stabilitet og flydeevne. Mange har sikkert været udmærkede efter datidens forhold, men da langt de fleste eksisterer endnu i dag, kan vi også med sikkerhed sige, at en stor del af jollerne fra dengang er for ringe og slet ikke kan måle sig med nutidens standard.
Nordisk Bådstandard
Fra 1983 fik forbrugerne konkret hjælp ved køb af nye joller, da Nordisk Bådstandard blev introduceret som en frivillig norm, der dog blev gjort obligatorisk for joller til udlejningsformål. Standarden blev udarbejdet i fællesskab mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island. Alle joller, der blev bygget til denne standard, blev forsynet med et blåt metalskilt, som typisk er placeret på et synligt sted indvendig i båden. Købere af brugte joller bør være opmærksomme på, om denne mærkning findes i den båd, man ønsker at købe. Det blå skilt angiver en grundlæggende kvalitet og giver vigtig information om bl.a. maksimalt antal personer og maksimal motorstørrelse.
Fritidsfartøjsdirektivet
Næste skridt fremad kom i 1994, da EU's fritidsfartøjsdirektiv for første gang så dagens lys. Kravene i dette direktiv er generelt skrappere end kravene i Nordisk Bådstandard. Under Fritidsfartøjsdirektivet ligger alle de mange ISO standarder (International Organization for Standardization), der vedrører de enkelte dele af et fritidsfartøj, - men på indførelsestidspunktet i 1994 var kun ca. 10% af alle standarderne færdigt definerede. De blev dog suppleret med retningslinjer udarbejdet af arbejdsgrupper i de enkelte EU medlemslande.
EU’s fritidsfartøjsdirektiv blev ophøjet til dansk lov i 1996 med en overgangsperiode til 16. juni 1998. Efter denne dato skal alle nye fartøjer overholde direktivets bestemmelser.
I efteråret 2003 blev også standarderne for jollers stabilitet og flydeevne helt færdige og de indtil da gældende retningslinjer blev ophøjet til ISO standarder gældende i hele EU. På enhver ny jolle solgt i EU skal der nu sidde et metalskilt med oplysninger fra CE-godkendelsen om bl.a. producentens navn, maksimalt antal personer og – nok så vigtigt –”fartøjets konstruktionskategori”. CE-godkendelsesskiltet angiver, at båden er testet efter gældende norm. Læg godt mærke til bogstavet for fartøjets konstruktionskategori. Det er vigtigt!