- Dyk kun, hvis du er sund og rask
Et godt helbred er alfa og omega for alle dykkere; selv en lille forkølelse kan få alvorlige konsekvenser under en dykning. Astma, bronkitis og lignende sygdomme er uforenelige med dykning. Det gælder også hjerte- og kredsløbssygdomme, der i forbindelse med dykning kan føre til hjertestop eller løsrivelse af forkalkninger med deraf følgende blodprop.
Hold også øje med vægten. En overvægtig dykker optager mere kvælstof og har derfor større risiko for at få dykkersyge end en dykker, der holder normalvægten. Prøv, at lade være med at ryge, især i timerne før en dykning. Røg forringer nemlig iltningen af blodet og dermed selve vævet. Kroppens væskebalance er ligeledes vigtig, da dehydrering øger risikoen for at udvikle dykkersyge. Kaffe, te og cola er vanddrivende, så lad være med at drikke det i større mængder før en dykning. Dyk aldrig under påvirkning af alkohol eller medicin, og sørg for at vedligeholde din kondition og dine dykkerfærdigheder.
- Kend dykkeforholdene
Kendskab til de lokale dykkeforhold er en vigtig del af planlægningen. Skaf dig viden om dykkestedets nøjagtige position, dybde, strøm og vindforhold. Og find det mest hensigtsmæssige sted for dykningen. Har du båd med, er en havn ofte et ideelt udgangspunkt, fordi der her er adgang til ramper - men i øvrigt bør dykkerstedet altid matche dykningens karakter (stranddyk, dybde, bundforhold etc.). Undervurder ikke vind og strøm og udpeg eventuelt et alternativt dykkested, hvis vejrforholdene gør dykning umulig det planlagte sted. Hvis du ikke kender forholdene, bør du skaffe dig kendskab gennem lokale kilder. Udsæt dykningen, hvis forholdene er for vanskelige i forhold til din uddannelse og erfaring eller find et andet, mere egnet dykkested.
- Vær omhyggelig med udstyret
Vær omhyggelig med dit udstyr, hold det ved lige, kontroller det før hvert dyk - og lån det ikke ud til ikke-certificerede. Brug altid komplet SCUBA-udstyr, der bl.a. omfatter manometer og vest (BC el. lign.) med alternativ luftkilde. Lav en tjekliste for udstyr, så du er sikker på, at du har alt med til den planlagte dykning.
- Følg dykkerlederens instrukser
Hvor flere dykker sammen, bør der udpeges en dykkerleder, der er ansvarlig for dykningen. Det sikrer blandt andet, at alle ved, hvordan dykningen skal gennemføres - og hvad der forventes af den enkelte deltager. Dykkerlederen kan udelukke en dykker fra en bestemt dykning, hvis han eller hun vurderer, at det kan indebære en risiko for dykkeren selv og/eller kammeraterne. På dykkestedet bedømmer den ansvarlige situationen og træffer beslutning om, hvorvidt forholdene tillader dykning eller ej. Er der bare den mindste risiko for, at noget kan gå galt, skal dykningen opgives.
- Kend og respekter dykkertabellen
Vedligehold dine færdigheder i brug af dykkertabellen. Forudsætningerne for enhver dykkertabel er angivet i pkt. 1 ”Dyk kun hvis du er sund og rask”. Gennemfør aldrig dyk, der kræver dekompression og hold en god margen til tabelgrænserne. Brug dybdemåler og ur på alle dyk og begræns dybden i forhold til din uddannelse og erfaring. Foretag aldrig opstigning hurtigere end 10 m/min. og gennemfør de sikkerhedsstop, den dykkertabel du bruger, foreskriver. Dykkere kan få trykfaldssyge (dekompressionssyge), hvis man efter en dykning svømmer med for stor opstigningshastighed mod overfladen - eller hvis der efter længere tids dykning ikke gøres de nødvendige ophold på vej mod overfladen.
Årsagen til trykfaldssyge er fysiologiske reaktioner i kroppen som følge af fysiske forhold, der bl.a. kan beskrives med lovene om tryk og kvælstofoptagelse/-afgivelse. Ved brug af en dykketabel kan man under planlægningen se, om man efter en dykning kan svømme direkte til overfladen, eller om der skal foretages dekompressionsstop. Det er individuelt, hvordan og hvor meget kvælstof, kroppen optager og afgiver i forbindelse med dykning, og derfor er tabellen ikke lige god til alle dykkere. Ikke desto mindre må den betragtes som det sikreste system, når man samtidig skal undgå at mindske dykkedybde og dykketid urimeligt.
- Dyk aldrig alene
Fritidsdykkere bør aldrig dykke alene. Udfør altid makkercheck inden dykket. Hvis forholdene kræver det, bruges makkerline. Makkersystemet omfatter også planlægning af dykket inkl. kommunikation, gennemgang af procedurerne ved makkerseparation og gennemgang af nødprocedurer i henhold til forskrifterne.
- Sørg for optimal afbalancering
Juster blybæltet i overfladen, så du er neutral med tom vest. Oprethold neutral opdrift under vandet og hav positiv opdrift i overfladen, under hvile eller svømning. Sørg for, at vægtbæltet kan fjernes i en nødsituation og skaf altid positiv opdrift, hvis den slags situationer opstår. Anbring vægtbæltet, så det om nødvendigt kan frigøres og smides uden at blive hindret af andet udstyr. Når vesten bruges i forbindelse med overfladesvømning, skal den pustes op. Brug aldrig vesten til hurtig uddykning, og træn aldrig nødopstigning med oppustet vest. Undgå at bruge en eventuel vest-flaskes luftbeholdning til afbalancering.
- Ånd dybt og roligt
Vær opmærksom på din åndedrætsrytme og dit luftforbrug, så du ikke bruger mere luft end nødvendigt. Find en rytme, der passer til din lungekapacitet, fysik og træningstilstand - og tilstræb et roligt, kontrolleret og konstant åndedræt. Lad være med at holde vejret eller at "spare" på luften, når du ånder komprimeret luft. Træk vejret normalt, så luften i lungerne ikke får lejlighed til at udvide sig, hvilket kan medføre alvorlige lungeskader. Undgå at hyperventilere ved fridykning. Lad være med at overanstrenge dig under vandet, og dyk altid i henhold til din erfaring og uddannelse.
- Brug støtte i overfladen
Sørg for - så vidt det overhovedet er muligt - at benytte flåde, bøje, båd eller anden støtte i overfladen. Støtten placeres lige over dykkestedet, så de lange og udmattende overfladesvømninger undgås. Husk det sædvanlige sikkerhedsmateriel i båden: Anker, pagajer eller årer med åregafler, nødraketter og nødblus, dykkerflag, kompas, søkort, værktøj og reservedele samt reparationsudstyr, førstehjælpsudstyr, iltkuffert, bundtov og overfladebøjer.
- Sæt dig ind i regler og love og brug altid dykkerflag
De internationale søvejsregler, regel 27 pålægger fartøjer, som har dykkere ude, at bruge dykkerflaget - det internationale signalflag A, som betyder: "Jeg har dykker ude. Hold godt klar med langsom fart". Dykkerflaget skal være en mindst 1 m høj og stiv gengivelse af det internationale signalflag A. Det skal sikres, at flaget er synligt hele horisonten rundt. Om natten skal flaget være belyst. Morsesignalet A afgivet med blink- eller lydsignal kan anvendes som supplement til dykkerflaget. Bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande, kapitel 2 skærper yderligere bestemmelserne for brug af signalflag A i danske farvande.