1Reglerne til søs gælder for alle

Fritidssejlads er ikke lovløs sejlads

I danske farvande må enhver sejle med et fritidsfartøj under 15 meters længde uden at skulle have tilladelse til det fra nogen myndighed og uden at aflægge nogen form for prøve.
Undtaget fra dette er dog planende fritidsfartøjer (speedbåde), for hvilke der gælder specielle regler.
Denne frihed til at sejle får mange til at tro, at der ikke gælder love og regler for fritidssejlads.
Men det gør der! Den almindelige sø-lovgivning og de særlige bestemmelser for sejlads gælder ikke kun for handelsskibe og andre former for erhvervstrafik; de gælder også for selv den mindste båd og jolle.
Disse love og bestemmelser handler blandt andet om ansvar, erstatning, færdsel og hensyn til andre – og de svarer til de regler, vi er omfattet af, når vi færdes på land.

Hvem har ansvaret?
I enhver båd skal der være en fører, som er ansvarlig for sejladsen og de ombordværendes sikkerhed.
Hvis der sker en skade eller ulykke, kan ejeren eller føreren af en indblandet båd blive gjort erstatningspligtig for ulykken, og føreren kan straffes for overtrædelse af de bestemmelser, som ikke er blevet overholdt. Selv dét at udvise dårligt sømandskab kan være en lovovertrædelse – så det er ikke ligegyldigt, hvem der er den ansvarlige fører af en fritidsbåd.
For at kunne sejle en båd betryggende og udvise godt sømandskab, skal man have lært at
sejle i fornødent omfang. Og man skal også kende søens almindelige love. Kun praktisk kunnen og teoretisk viden i forening giver den nødvendige sikkerhed til søs.

Søens love og regler
De mange bestemmelser, der gælder for sejlere, omfatter egentlige søfartslove, sejladsforskrifter, farvandsoplysninger og sidst, men ikke mindst, de internationale søvejsregler.

Søfartslove
Søfartslovene omfatter bl.a. Søloven, Sømandsloven og Lov om skibes sikkerhed. I disse love og de dertil hørende bekendtgørelser kan man bl.a. læse:
På ethvert skib eller fartøj skal der være en fører, som har pligter og ansvar med hensyn til udrustning, forsvarlig sejlads og de ombordværendes sikkerhed.
Hvad fritidssejlere bør vide om søfartslove, bekendtgørelser osv. kan læses i hæftet Søret for fritidssejlere. Hæftet kan købes hos boghandlere og i de fleste bådudstyrsforretninger.

Sejladsforskrifter
De mange bestemmelser, der gælder for søfarende, kan med et fællesord kaldes sejladsforskrifter.
Der er 4 grupper, som fritidssejlere især bør have kendskab til:

  1. De internationale søvejsregler, som gælder for alle skibsstørrelser, på alle have og i alle farvande, der har forbindelse med havene.
  2. De nationale regler, som gælder for alle søfarende i visse danske farvande. Reglerne omfatter en lang række bestemmelser – bl.a. for sejlads igennem arbejdsområder ved bro- og tunnelbyggeri. Der er også bestemmelser vedrørende sejlads med vandscootere o. lign., der generelt er forbudt i danske farvande, med mindre der er meddelt tilladelse til det inden for et nærmere angivet område.
  3. Regler for sejlads i mindre farvandsområder, f.eks. på en fjord eller gennem en bro. Disse tre ovennævnte regel-grupper fastsættes normalt ved bekendtgørelser. Reglerne offentliggøres i farvandsvæsenets ugentlige blad Efterretninger for Søfarende (www.frv.dk) og er helt eller delvist optrykt i forskellige bøger som f.eks. Den danske Lods (www.kms.dk – se nautiske publikationer) bind 1 og 2, Den danske Havnelods og Fiskeriårbogen. Bøgerne kan købes i boghandler og bådudstyrsforretninger.
  4. Eventuelle særlige lokale regler for sejlads i havne, på søer, i åer eller nær kyster og strande. Disse regler fastsættes af politiet eller andre stedlige myndigheder og offentliggøres som regel kun lokalt ved opslag og skilte. Af lokale regler og forbud kan f.eks. nævnes, at motorbåde i sommerhalvåret langs de fleste strande og kyster, inden for visse grænser, har forbud mod at sejle så stærkt, at de planer på vandet (speedbåds-sejlads). Samt at der endvidere findes badeområder, hvor al sejlads er forbudt. Overtrædelse af sejladsforskrifterne kan medføre, at der bliver rejst tiltale med eventuel, efterfølgende straf – nøjagtig som ved overtrædelse af andre love og bestemmelser.

Farvandsoplysninger
For at kunne sejle sikkert er det også nødvendigt at have kendskab til dybdeforhold, strømforhold, afmærkninger, områder hvor ankring og fiskeri er forbudt eller frarådes, skydeområder hvor sejlads er forbudt, når særlige signaler vises, trafiksepareringer, sejlruter for store skibe osv. Sejler man kun i lokale farvande, kender man forholdene i området og kan bl.a. ved at tale med andre på havnen eller stranden få oplysninger om ændringer og nye regler. Men også når man sejler længere omkring i danske eller fremmede farvande, har man brug for en viden om de lokale forhold i de forskellige farvandsafsnit. Den viden får man først og fremmest ved grundigt at studere søkortene
over områderne og ved at læse farvandsbeskrivelserne. Man bør også være opmærksom på, at øer, holme og farvandsafsnit kan være udlagt som vildt- og naturreservater, hvor sejlads og ophold er forbudt. I bugter og fjorde kan der også være arkæologiske områder, hvor sportsdykning er forbudt. Den slags særligt fredede områder er normalt vist i danske søkort og omtalt i farvandsbeskrivelserne.

 

2Færdselsreglerne til søs kaldes søvejsregler, og ligesom reglerne på land skal de forhindre, at der sker ulykker eller havarier.

Søvejsregler


Søvejsreglerne med kommentarer og illustrationer findes i hæftet Søvejsregler. Hæftet bør findes i ethvert større fritidsfartøj. Det fås i boghandlere og bådudstyrsforretninger.

I havneløb, snævre farvande og trafiksepareringer må mindre skibe og både ikke vanskeliggøre passagen for de større skibe.
Fritidssejlere skal vise hensyn over for erhvervstrafikken. Derfor skal en fritidssejler altid tænke på, at situationen, hvor et fritidsfartøj og et stort skib kommer i nærheden af hinanden, tager sig meget forskelligt ud set fra et lille fartøj og set fra styrehuset i store skibe.
På et stort skib har man ikke nogen mulighed for at vurdere, hvilke hensigter fritidsfartøjet har, og hvilke manøvrer det har til hensigt at foretage. Derfor skal føreren af et fritidsfartøj så vidt muligt tilrettelægge sin sejlads sådan, at faren for sammenstød ikke opstår, og vigereglen derfor ikke kommer til anvendelse.

Når det gælder højhastighedsfærger (katamaranfærger o.lign.), er situationen imidlertid en anden. Disse skibe sejler så hurtigt, at det kan være vanskeligt at bedømme, om der er tid og plads til at vise det hensyn, som ellers er generelt gældende. Derfor bør fritidsfartøjer ved et møde med en højhastighedsfærge fortsætte deres normale sejlads under hensyn til de almindelige vigeregler, der er angivet i de internationale søvejsregler – og desuden være opmærksomme på færgernes bølger.

 

Følgende uddrag af søvejsreglerne må være minimumsviden for en ejer eller fører af en fritidsbåd:

 Sejlskib med bagbords halse skal vige for sejlskib med styrbords halse      

Hvis to sejlskibe mødes og de har vinden ind fra forskellige sider skal den der har vinden på bagbord side vige. Har de vinden ind på samme side, skal den der er tættest på vinden vige. Hvis der opstår tvivl, skal der udvises godt sømandsskab af begge skibe. 

Møder et sejlskib og et maskindrevet skib hindanden, skal det maskindrevne skib vige for sejlskibet. Det gælder dog ikke hvis sejlskibet indhenter det maskindrevne skib, da det altid er det indhentende/overhalende skib der skal vige.

Møder to maskindrevne skibe hindanden og har modsatte kurser, skal begge skibe ændre kurs til styrbord. Hvis de mødes og har skærende kurser skal den har det andet skib til styrbord vige. Begge disse regler kan sammenlignes med de almindelige vigeregler for biler på land.

Hvis der er fare for sammenstød mellem to skibe, skal det ene vige for det andet - klart og tydeligt og i god tid. Fare for sammenstød er der, når retningen (pejlingen) til et andet skib som nærmer sig, ikke forandrer sig kendeligt. 


Der skal altid holdes udkig med både øjne og ører. Det er især vigtigt at bemærke for sejlere, der bruger automatisk styreanordning (autopilot, vindror mv.) og for førere af speedbåde.

Ethvert skib skal altid gå med sikker fart. Det betyder, at der kan stoppes selv for en uventet hindring. Sigtbarhed, overskuelighed, trafiktæthed og hensynet til andre, er kun få af mange faktorer, der afgør hvilken fart, der er sikker fart.

3Lanterner skal vises i mørke og i nedsat sigtbarhed, og dagsignaler skal vises om dagen

Skibslys og dagsignaler

Man skal kunne se andre og selv kunne ses.
Derfor skal alle skibe og både fra solnedgang til solopgang og om dagen, når der er nedsat sigtbarhed, vise skibslys (lanterner). Bestemmelser herom indeholdes i søvejsreglerne. Lanterner skal være lovlige, og det er de kun, hvis de er typegodkendt (CE godkendt), eller har et certifikat, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Også lyskilderne i elektriske lanterner skal være godkendt. Der er forskellige typer lanterner (f.eks. sammensat side- og agterlanterner og sammensatte sidelanterner) og de skal være anbragt, så de lyser nøjagtigt i bestemte vinkler. Det er bådens fører, der har ansvaret for, at lanterneføringen er korrekt.

Lanterner i både der er let

 

Et maskindrevne skib som er let og over 50 meter skal vise 2 toplys. Hvis et maskindrevet skib er under 12 meter i længden, kan det vælge at samle toplys og sidelys på en mast midt på skibet.

Sejlskib set fra styrbord side og som er let vises her som værende under 20 meter i længden, og derfor kan lanternerne samles i toppen. Sejlskibe kan desuden vise frivilligt kendingslys. Kendingslyset består af en rød lanterne anbragt over en grøn lanterne, som begge er synlige hele horisonten rundt.

Hvis et sejlskib bruger sin motor til fremdrift skal det betragtes som et maskindrevet skib og skal derfor føre lanterner som et maskindrevet skib, også når sejlene er sat. 

Hvis et sejlskib bruger sin motor til fremdrift skal det betragtes som et maskindrevet skib. For ikke at forveksle motorsejleren med en sejlbåd i vigesituationer, skal et sejlskib der frembringes af motoren, derfor vise en kegleform, hvor det bedst kan ses, med spidsen pegene nedad.

Skib for anker, som er under 50 meter i længden, skal vise en hvid lanterne synlig hele horisonten rundt. Er skibet længere end 50 meter, skal det vise to hvide lys, som er synlige hele horisonten rundt. Det forreste skal placeres højest. Hvis skibet er over 200 meter i længden skal det foruden 2 ankerlanterner, have sit dækslys tændt. Skibe under 7 meter er fritaget for at vise lys, når de ligger for anker

Skib for anker set om dagen skal vise en sort kugle forrest i skibet, som er synlig hele horisonten rundt.

Et skib på grund skal vise samme lys som en skib der ligger for anker, og skal derudover vise 2 røde lys synligt hele horisonten rundt. Skibe under 12 meter kan nøjes med at vise ankerlanterne, mens skibe under 7 meter er fritaget fra at have nogen form for lys.

I dagslys skal skibe på grund vise 3 kugler anbragt lodret over hindanden, synligt forrest i skibet. Skibe under 12 meter kan nøjes med at vise en ankerkugle, men skibe under 7 meter er fritaget for at vise dagsignaler når de er på grund.

Hvis et skib ikke er under kommando, skal det foruden sidelys og agterlys, vise to røde lanterner synligt hele horisonten, når det gør fart gennem vandet. Gør skibet ikke fart gennem vandet, skal det slukke sine sidelys og sit agterlys, og kun vise 2 røde lanterner synligt hele horisonten rundt. Skibe under 12 meter i længden er fritaget for at vise særlige skibslys når det ikke er under kommando.

I dagslys skal et skib der ikke er under kommando vise 2 kugler synligt forrest i skibet, og som er synlige hele horisonten rundt. Skibe under 12 meter i længden er fritaget for at vise særlige dagsignaler når det ikke er under kommando.

4Nødsignaler, opmærksomhedssignaler, tågesignaler og manøvresignaler

Særlige signaler til søs

Man skal kunne høres af andre og selv kunne høre andre. Både på 12 meter eller derover skal have en fløjte (mekanisk sirene) og en klokke.
Både under 12 meter er ikke forpligtet til at have disse lydgivere, men hvis de ikke har dem, skal de kunne give effektive lydsignaler på en anden måde – f.eks. med en trillefløjte, et tudehorn, en gong-gong eller en gryde.

Manøvre- og advarselssignaler
Manøvresignaler er kun påbudt for maskindrevne skibe, når de er i sigte af hinanden. En kort tone varer ca. et sekund. En lang tone varer 4-6 sekunder. Hvor det er formålstjenligt, kan de korte signaler også blinkes med en lygte.